M&C Derude - Foråret 2002
Det rykkede i os - sæsonen var godt i gang - alt på slaget summede af liv
- og så skulle vi til Holland :-)
Vi skulle ned for at hente de unger, som vi havde bestilt i efteråret - men
vi glædede os også meget til at besøge vores venner i Holland.
Vi havde holdt en god kontakt via e-mail, så det skulle blive rart at komme
på besøg igen.
Vi tog af sted fredag morgen kl. 6 og kørte med højt humør mod den tyske
grænse. Turen gik perfekt og ca. 8 timer senere var vi fremme.
Brødrene havde - igen - dækket et herligt middagsbord til os!
|
2 x 2 brødre - samlet igen
igen |
Glæden var gensidig - vi havde alle 4 set frem til denne weekend.
Begge brødre var godt nok syge, men de holdt humøret højt og der var livlig
aktivitet hos duerne. I denne weekend skulle sæsonens første flyvning fra
Deventer afholdes, så vi havde aftalt, at vi kunne aflægge klubben et
besøg, når duerne skulle indleveres.
Vi hjalp med at pakke duerne - de var i god orden - og vi fik på den måde
alle flyveduerne i hånden. Egentlig en stor kompliment at få lov til det -
det er langt fra alle duemænd, der ville tillade andre folk at pakke sine
duer.
Bagefter kørte vi ned i foreningen for at indlevere duerne - en
brevdueforening som ligner alle andre foreninger - pakkerum i den ene ende og
bar i den anden :-) Vi prøvede at få os en snak med nogle af medlemmerne,
men der var ikke så mange engelsk talende, så det blev ved et par venlig
nik. Så vi satte os og fik en øl.
|
Og duerne
blev pakket. |
Bagefter kørte vi hjem og fik en god duesnak inden vi blev enige om
at gå tidligt i seng - vi skulle jo op og se duerne komme hjem fra flyvning.Næste morgen stod vi op med spænding i kroppen - det er
utroligt, men spændingen før en flyvning følger os, også selvom det ikke
engang er vores egne duer. Vi satte os til rette i hjørnet af haven og
ventede. Det var hyggeligt!
Cirka 25 minutter senere begyndte duerne at komme - det så godt ud - de
første duer i luften gik ned her hos os. De pakkede godt sammen og gik fint
ind. 2 minutter senere kom 2 mere og så kom duerne ellers fint i løbet af
den næste halve time. Det blev til en 2. plads i foreningen. Der var stor
tilfredshed at spore - en fin sæsonstart.
|
Det fine
nye slag. |
Efter flyvningen tog vi på besøg hos et ungt medlem af foreningen, som
havde fået nyt dueslag. Han havde mange duer fra de to brødre, så det var
spændende at se duerne fra to vinkler.
Bagefter tog vi hjem til de to brødre igen for at gennemgå duerne igen -
vi var begyndt at finde de unger, som vi ville købe - men vi havde aftalt på
forhånd, at vi ikke ville købe alt for mange med hjem. Derfor skulle vi
udvælge de helt rigtige.
Om aftenen tog vi på restaurant for at spise lidt og for at få snakket
lidt dansk.
Dagen efter stod vi tidligt op - vi skulle køre 60 km. ned til to andre duemænd, som vi havde en aftale med - og vi glædede os meget.
Vi havde snakket en hel sammen på forhånd, så vi følte allerede at vi
kendte dem godt. Og der var superservice fra starten af - vi blev hentet på
en rasteplads ca. 20 km. før byen - og så blev vi eskorteret til den ene
duemands hjem. Vi blev budt indenfor til en kop kaffe, og vi fik en god
duesnak sådan for "at bryde isen".
Bagefter tog vi ud til den anden duemand, som havde duerne i sin have. Det
var den førstes svoger, så de havde et meget fint forhold til hinanden. De
havde fløjet med duer sammen i ca. 6 år, men havde forinden haft duer hver
for sig. Slaget lå langt ude på landet i hyggelige omgivelser - en fin stor
have med dueslaget i den bagerste del. De fløj med det totale system og ca.
25 par. Duerne blev fløjet meget hårdt og sorteret meget hårdt, så hvert
år bliver slaget tilført med op til 60% nye 1-års duer.
|
Et kig ind
hos enkehannerne. |
De to duemænd var meget flinke, og vi fik - som vi havde håbet - hurtigt
opbygget en afslappet og positiv atmosfære. Vi gennemgik slaget og så alle
de duer, som vi ville se. De havde rigtigt gode duer med mange resultater.
Vi havde på forhånd og via snak på Internettet bestilt et par unger
efter nogle af deres stamduer, så vi var selvfølgelige lidt spændt på at
se dem, men det var nogle dejlige unger, så vi var meget glade for, at vi
havde taget den beslutning. Og for at det ikke skulle være løgn, fik vi som
gave et hold æg efter deres allerbedste kapflyver med hjem. Hvilken rundhåndenhed
til helt nye venner!! (det kunne vi godt lære lidt af i Danmark :-) )
Bagefter blev vi budt på frokost inden vi skulle hjem til Danmark igen -
så kunne vi lige nå at snakke om flyvningen i går - det havde været en
noget langsom flyvning i dette område, men det blev også til en 2. plads i
foreningen her.
Det var dejligt at besøge de to - vi havde hjemmefra snakket om, om vi
kunne være heldige at finde endnu en god kontakt i Holland - og vi var
heldige - vi fandt endnu et par rigtig gode venner i Holland. Tak!
Vi kørte forbi de to brødre på vej hjem for at hente de unger, som vi havde
valgt. Det havde igen været et meget fint besøg - og vi glædede os allerede
til næste gang.
Turen hjem til Danmark gik fint - vi var lidt trætte for vi havde fået mange
indtryk, men vi var glade og tilfredse, da vi igen var hjemme. Lydpotten holdt
stadig.......
|